Sygdom
Hvilken betydning har sygdom eller handicap for dit fysiske, psykiske og sociale liv
Når man bliver ramt af alvorlig sygdom eller et handicap, kan det være svært at vænne sig til en tilværelse der konkret eller mentalt er forandret.
Nogle af de problematikker der kan være forbundet med at blive syg, er:
Identitetskrise. At miste evnen til at gøre visse ting eller at miste en legemsdel kan føles som at miste en del af dig selv. Er man f.eks. lige så meget kvinde når man kun har ét eller ingen bryster?
Bitterhed. Hvorfor lige mig?
Depression – er ofte en følge af den uretfærdighedsfølelse man kan blive ramt af. Måske spørger du dig selv om livet er værd at leve når det aldrig bliver som før?
Angst for tilbagefald. Hvis du har haft en livstruende sygdom, er frygten for at den kommer igen, helt naturlig. Men hvordan håndterer man den frygt?
Uhelbredelig, dødelig sygdom. Hvordan skal man leve sit liv når man ved at man ikke har det så meget længere? Hvad er det vigtigt at få gjort? Skal du tage afsked med dine kære, og i så fald hvordan?
I terapien er der plads til at du kan dele din sorg, smerte eller frygt, og jeg vil møde dig med empati.