Parterapi
Parterapi
I parterapi hjælper jeg jer med at skabe klarhed over hvordan problemerne opstår og giver jer redskaber til en bedre kommunikation.
I parterapi kan I bl.a. arbejde med
- Dårlig eller ingen kommunikation: skænderier - misforståelser - tavshed
- Manglende seksualitet / fysisk nærhed
- Utroskab
- Jalousi
- Skilles eller blive sammen?
De fleste af os længes efter at høre tæt sammen med et andet menneske, at give sig hen til kærligheden uden forbehold. Det går som regel fint i starten af et forhold, men med tiden bliver mange skuffede over deres partner, som alligevel ikke er så perfekt som man troede.
Det fører ofte til diskussioner om hvem der har ret, og forsøg på at lave hinanden om. Men I kan ikke løse problemer hvis I begge har så travlt med at få jeres eget budskab igennem at I ikke kan lytte. Det bliver bare en ond cirkel, hvor I begge bliver mere og mere utilfredse.
I parterapi er jeg den neutrale tredje part der guider jer, så I bliver bedre til at kommunikere ærligt og respektfuldt. Jeg hjælper jer med at få en dybere forståelse af jeres dynamik. Derigennem vil I få øje på alternativer, så I ikke hele tiden ender i de samme konflikter.
Kulturforskelle
Jeg arbejder en del med par fra forskellige kulturer, især dansk-spansktalende par, men også fra andre lande. Kulturforskelle er en kilde til konflikter som kan minimeres ved en større forståelse af de to kulturer. Dette blogindlæg handler om at hjælpe din spansktalende partner i mødet med Danmark, men er også brugbart for andre.
(Anders) og Camilla skriver:
"Der er ingen tvivl om at parterapien reddede vores ægteskab. Vi har fundet nogle strategier til at undgå konflikter, og hvis der alligevel skulle opstå problemer, ved vi nu hvordan vi skal tage dem i opløbet." Se Udtalelser fra klienter om parterapi.
Nogle gange dukker der i parterapi problematikker op hos den ene part, som det vil være hensigtsmæssigt at bearbejde i individuel terapi efter parterapiens afslutning.
Læs mere om Individuel terapi.
Målet med parterapi kan fx være at:
- undersøge hvordan I får skabt problemerne i jeres forhold
- lære at løse og undgå konflikter
- forhandle, så I begge får opfyldt nogle af jeres ønsker og behov
- afklare om I egentlig vil det samme med jeres parforhold
- genfinde nærheden og gnisten mellem jer
- afklare om I skal blive sammen
Jeg er blevet interwievet til Alt for damerne:
Læs blogindlæg Hvorfor går så mange parforhold i stykker? og artiklen Hvad skændes I - egentlig - om?
