Utroskab
Utroskab
Kan et forhold overleve utroskab?
Svaret er ja, hvis begge parter er indstillet på det og bruger det som en anledning til at undersøge baggrunden for utroskaben. For ofte ligger der uløste problemer bag, og hvis I får talt om disse problemer, kan forholdet faktisk ende med at blive styrket.
Utroskab kan bruges til at undersøge om der er ubalancer i jeres forhold
Utroskab rammer hårdt fordi den ene part naturligt nok føler sig svigtet, bedraget, såret, jaloux. Man kan være frygteligt plaget af tanker om at den anden sikkert er meget smukkere, sjovere, klogere osv.
Den som har været utro, kan på sin side føle sig som den værste skurk og være plaget af dårlig samvittighed over at have svigtet og gjort sin partner ondt. Og vedkommende er selvfølgelig skyld i at have brudt aftalen mellem jer.
Men det er ikke altid entydigt hvem der er skyldig og uskyldig. Der er ofte tale om at uløste problemer/konflikter har hobet sig op, og det har begge parter et ansvar for. I det tilfælde er utroskaben et symptom på at bulen under gulvtæppet er vokset uden at I har gjort noget ved det.
Dig hvis partner har været utro
Har du stadig følelser for din partner? Lige nu er du nok mest rasende og såret, men det udelukker ikke nødvendigvis at du stadig elsker din kæreste. Er du indstillet på at undersøge hvad der har ført til utroskaben, også hvis du selv har en andel i problemerne?
Dig der har været utro
Har du stadig følelser for din partner? Er du indstillet på at undersøge hvor du måske ikke har fået sagt fra eller udtrykt dine behov tydeligt nok? Hvor du måske ikke har været lydhør nok over for din partner?
Det kan være fristende at indlede et forhold med den du har været utro med, men græsset bliver sjældent ved med at være lige så grønt efter den første forelskelse.
Vil I give jeres forhold en chance til?
Begge parter kan blive i tvivl om der overhovedet er basis for at fortsætte sammen: ’Kan jeg stole på ham/hende fremover? Elsker han/hun mig når han/hun har brug sammen med en anden? Elsker jeg min partner når jeg kan finde på at være sammen med en anden?’
I kan selvfølgelig vælge at gå fra hinanden, men hvis I stadig har følelser for hinanden, er det måske værd at kæmpe for jeres forhold.
Hvis I vælger at blive sammen, kan I bruge parterapi til at
• bearbejde de svære følelser af svigt, mistillid og skyld
• afdække årsagerne til utroskaben, altså hvad det er der er gået galt mellem jer
• indarbejde nye vaner i jeres samvær, så I fremover kan styre uden om konflikter og bedre håndtere dem der alligevel opstår.
Jeg er blevet interviewet til Alt for damerne: